Blog Image

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland - MedlemsInfo

Nyheder m.m.

Denne blog fortæller de sidste nyheder fra din lokalafdeling. Du er velkommen til at skrive dine kommentarer og du kan jo altid "abonnere" på indlæg ved at trykke på RSS - så bliver du opdateret med de sidste nyheder til din mail indbakke.

”Når ikke jeg kan, hvad jeg kunne, og ikke er den jeg var – hvem er jeg så?”

Uncategorised Posted on 4. oktober 2023 12:58

Foredrag på Kongehavecentret,
Svendsgade 102 i Slagelse
onsdag den 13. december kl. 18.30.
Der serveres kaffe/the Pris kr. 30,-.

Søren Toftebo Jørgensen, neuropædagogisk konsulent, holder et dialogisk oplæg om, hvordan ramte og pårørende kan finde nye veje i livet efter en skade i hjernen.

At blive ramt af stroke kan have mange konsekvenser for livet i bredeste forstand. For de fleste er de fysiske følger tydelige, mens de mentale følger kan være sværere at få greb om – for eksempel sorg, angst, depression og det, man kan kalde ”identitetsforvirring”.

Sidstnævnte opstår ofte lidt efter skaden opstod, når fysisk og kognitiv forbedring og udvikling efterhånden sker i et tempo, hvor det kan være svært at mærke, at det går fremad. Her kan der opstå identitetsforvirring/identitetskrise. Når man skal ”vende tilbage til livet” og for alvor mærker konsekvenserne af ikke at kunne, hvad man kunne før, kan det virkelig spænde ben for den enkeltes tilbagevenden til livet.
Det gælder for den ramte, men mange af følgerne oplever de pårørende også!

Søren Toftebo Jørgensen, neuropædagogisk konsulent, holder foredrag med udgangspunkt at lægges op til dialog med følgende fokuspunkter:
* At komme tilbage til livet
* At udvikle kognitive funktioner
* At genfinde sin identitet
* At udvikle mestringsstrategier til at håndtere sin nuværende livssituation

Husk tilmelding (af hensyn til plads, kaffe/ the mm.) til Hjerneskadeforeningen Vestsjælland formand Lise Kiving på 22993972 gerne SMS eller på mail lise-n@live.dk








Der bliver ofte snakket om hjernetræthed.

Uncategorised Posted on 4. oktober 2023 09:43

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland inviterer til foredrag torsdag den 16. november kl. 14.00

på Sorø Kultur og Fritidscenter (Værkerne)
Fredriksvej 27, 1. sal i lokale 202
4180 Sorø

Et tilbud for hjerneskaderamte, pårørende, familie og fagpersoner.
Mange oplever træthedssymptomer, som er genkendelige med hjerneskadetræthed.

Der bliver ofte snakket om hjernetræthed. I sit foredrag fortæller Kenneth om at leve med hjernetræthed som en følgesvend. Kenneth er far til 2 døtre og morfar. Kenneth blev i 2010 syg med en hjernebetændelse (encephalit), hvilket resulterede i et langvarigt sygdomsforløb og efterfølgende hjerneskade.

I foredraget vil Kenneth fortæller om livet med den hjerneskadetræthed, som han oplever på egen krop, men som han har lært at leve med.
Kenneth fortæller:
Jeg vil blandt andet fortælle om nogle forskellige virkemidler, der har vist sig gavnlige for mig. Det har været en stejl læringskurve med en masse bump på vejen. Jeg har dog fundet ud af at tackle og håndtere trætheden og den søvnsygdom, jeg også har. I dag er jeg et sted, hvor jeg får optimal udnyttelse af den mentale energi, jeg har tilbage.
Jeg fortæller om livet med hjerneskade og de 8 faser til erkendelse og accept af hjerneskaden. Som altid er det med udgangspunkt i min egen fortælling og oplevelse med hjerneskaden.

Pris kr. 30,- pr. person. Husk tilmelding (af hensyn til plads, kaffe/te og kage) til
Hjerneskadeforeningen Vestsjællands formand Lise Kiving på 2299 3972 eller lise-n@live.dk






” Når hjernen går i stykker, slår samlivet revner”

Uncategorised Posted on 4. oktober 2023 09:34

Et tilbud til hjerneskaderamte, pårørende og fagpersoner.


Onsdag den 8. november kl. 18.30
på Kongehavecenter,
Svendsgade 102,
4200 Slagelse

Mange oplever udfordringer i samlivet når partneren bliver ramt af en hjerneskade.

Pris kr. 30,- pr. person. Husk tilmelding (af hensyn til plads, kaffe/te og kage) til Hjerneskadeforeningen Vestsjællands formand Lise Kiving på 2299 3972 eller lise-n@live.dk

Når hjernen går i stykker, slår samlivet revner
Bid tænderne sammen, og lev med det – eller pak dine ting og gå.
Sådan, tænker mange, er det valg, man har, hvis samlivet har slået revner, efter at den ene part har fået en hjerneskade. Det er dog ret almindeligt, at intimiteten bliver mindre eller helt forsvinder efter en hjerneskade. Men fordi det er en problematik, som kun de færreste taler om, og endnu færre bliver forberedt på, overser mange det tredje valg: at finde ud af, hvad der kan hjælpe kærligheden og intimiteten tilbage på sporet.
Der er (næsten) altid noget at gøre for at gøre det bedre.

Foredragsholder Susan Søgaard