Blog Image

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland - MedlemsInfo

Nyheder m.m.

Denne blog fortæller de sidste nyheder fra din lokalafdeling. Du er velkommen til at skrive dine kommentarer og du kan jo altid "abonnere" på indlæg ved at trykke på RSS - så bliver du opdateret med de sidste nyheder til din mail indbakke.

Torsdagscafe den 8. oktober 2015

Sidste nyt Posted on 5. oktober 2015 21:30

Vi har gang i mange ting på torsdag, der er Sundhedsmesse kl. 9 – 14 for unge på Selandia i Slagelse. Vi vil være der, kom forbi og hils på os smiley vi har nogle spændende konkurrence på stedet.

Sorø, vi mødes på Værkerne kl. 14.00 Dan arrangerer underholdningen

Holbæk, på CSU vil Lise og Bjarne sørger for kaffe og kage kl. 14.00

Så kom og hyg dig sammen med os, og hør om vores kommende tiltag smiley



2 Temadage i Holbæk 15-16. oktober 2015

Sidste nyt Posted on 5. oktober 2015 21:19

Torsdag den 15. oktober starter vi kl. 09.30:

Kl. 9.30 Formiddagskaffe m/ brød, og herefter velkomst
“Livet ændrer sig, når ens partner får en hjerneskadede”

kl. 12.00 – 13.00 Frokostpause
Der er mulighed for at hvile sig i et hvileværelse

Kl. 13.00 Johnny Møller fra Falck fortæller om ambulancetjenesten og har praktiske informationer og tilbud med fra Falck.

kl. 14.00 Eftermiddagskaffe/the med hjemmebag
”Skibet er ladet med … udfordringerne i vores liv efter skaden”.
Vi deler oplevelser, tager snakken og lærer af hinanden.

Fredag den 16. oktober starter vi også kl. 09.30:

9.30 Formiddagskaffe med brød

kl. 10.00 Foredrag om Rosenmetoden, Rosenmetoden er en kropsterapi, hvor man holder, støtter og trykker på kroppen og dens spændinger – dog uden at massere. Dette opleves som en blid, men effektiv metode til at give slip på spændinger i hele kroppen.

kl. 12.00 – 13.00 Frokostpause
Der er mulighed for at hvile sig i et hvileværelse.

kl. 13.00 – ”Klar til smart”. Lær at lægge makeup og find din farve
Et tilbud til ”pigerne”, mens vi sender mændene til bowling!

kl. 15.00 Kaffe/the med hjemmebag
Afslutning og debat med afrunding af dagene. Tak for denne gang.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Prisen er kun kr. 300 kr. pr. person, som inkluderer:
Formiddagskaffe med brød, en let frokost med en vand, samt kaffe/the med kage. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig/jer at melde dig/jer til.

Temadagene afholdes på: Hotel Strandpark, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk. Tilmelding til Lise Kiving hurtigst muligt på mobil 2299 3972 eller på mail til lise-n@live.dk.

Med venlig hilsen
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland