Blog Image

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland - MedlemsInfo

Nyheder m.m.

Denne blog fortæller de sidste nyheder fra din lokalafdeling. Du er velkommen til at skrive dine kommentarer og du kan jo altid "abonnere" på indlæg ved at trykke på RSS - så bliver du opdateret med de sidste nyheder til din mail indbakke.

Udflugt til Strids Mølle 22/8

Sidste nyt Posted on 23. juli 2019 08:22

En kør selv tur smiley

Strids Mølle blev grundlagt af Valdemar Atterdag tilbage i 1300-tallet. Siden dengang har møllen været benyttet som vandmølle og har været et sted med masser af liv og glade dage.

Strids Mølle er en ud af fem vandmøller kaldet Kongens Møller og er den af møllerne, der har fungeret i længst tid nemlig helt indtil 1960. Møllen brændte i 1943, men blev genopbygget og fungerede som bageri og brødfabrik helt indtil starten af 1980’erne. Vi skal høre om møllen, og der vil være kaffe og kage på traktørstedet.

Vi kører selv. Vi mødes ved Bro Mølle Kro. Vi mødes kl. 13.00 på Bro Mølle Kros P-plads (over for Kroen). Her kører vi samlet igennem landskabet.

Arrangementet er gratis for medlemmerne af lokalafdelingen Vestsjælland.
Pris for ikke lokale medlemmer er kr. 25,- pr. person.

Tilmelding senest den 1. august til Lise Kiving.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.



Male er det noget for dig?

Sidste nyt Posted on 23. juli 2019 08:15

Invitation til et anderledes kursus,

hvor vi udfordrer os selv J

Et akvarelkursus, hvor vi får besøg af Torben Cordtz, som vil fortælle om sine ideer og give os inspiration.

Vi lærer at lege kreativt og finde vore egne udtryk gennem kunst. Der vil blive arbejdet med perspektiv og rummelighed.

Kursusprogram:

torsdag den 15. august kl. 10.00 til 17.00

Leg med farver – Malingens mange muligheder – Her udfordrer du dig selv og lærer om farver og teknikker. Vi arbejder med akvarelmaling, med pensler/svampe, udtrykker os på papir og andet.

Pris kr. 25 kr. for medlemmer af lokalafdelingen og kr. 150 for ikke lokale medlemmer.

Tilmelding og betaling. Husk, at der er begrænsede pladser

Forplejning og materialer er inkluderet i prisen. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

HUSK, at der er begrænsede pladser og tilmelding sker efter først – til – mølle princippet – Bindende tilmelding til Lise Kiving.
Betaling til afdelingens konto senest den 1. august 2019



Vi starter op den 1/8 efter sommerferie :)

Sidste nyt Posted on 23. juli 2019 08:12

Efter sommerferien starter vi igen i år med en invitation til en tur på Sorø Sø
med ”Lille Claus”


Torsdag den 1. august kl. 10.45

Vi mødes for enden af Søgade i Sorø

Traditionen tro starter vi op efter sommerferien med en tur på Sorø Sø.

Vi sejler fra Søgade kl. 11.00. I skal være der til tiden.

Der vil være sandwich og vand ombord, og efter turen på søen, som slutter kl. 12.30, tager vi til Værkerne, hvor du finder os i lokale 202 ca. kl. 13.00. Her er der kaffe og kage.

HUSK tilmelding til Lise Kiving



Foredrag den 27/6 i Nykøbing Sj.

Sidste nyt Posted on 19. juni 2019 11:35

Rune Skovgaard Rasmussen har fokus på pårørende krise/sorg – reaktioner

Der vil være emner som, hvad med de pårørende – hvad så.

Nye relationer og parforhold efter en hjerneskade, normale reaktioner hos de pårørende – og hvordan de pårørende rammes og føler sorg specielt de første år efter skaden.

Arrangementet starter kl. 12.00 med en let frokost, foredraget starter kl. 14.00.
Arrangementet er gratis for medlemmer af lokal afdelingen Vestsjælland.
For ikke medlemmer er prisen 75,- kroner pr. person.

HUSK TILMELDING til Lise Kiving



SKVULP i Holbæk

Sidste nyt Posted on 1. juni 2019 20:08

Kom til festlighederne i forbindelse med SKVULP i Holbæk den 7 og 8 juni. 🇩🇰 Det hele foregår på Krags brygge. Obs Hjerneskadeforeningen har ændrer sin deltagelse – så datoen fredag den 7/6 er ændret til lørdag den 8/6 kl.10 til ca 16 – man kan finde os ved Fjordstjernen 🌺



UNDERHOLDNING I MAJ 2019

Sidste nyt Posted on 28. april 2019 11:49

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Inviterer til foredrag I Sorø torsdag den 6. juni kl. 14.00

På Værkerne Frederiksvej 27 4180 Sorø

Arrangementet er gratis for medlemmer af Hjerneskadeforeningens lokalafdeling Vestsjælland, ikke medlemmer af Vestsjælland koster hele arrangementet 75,- kr.

Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, holder foredrag om sit liv som musiker og – spiller og synger hits fra flere årtier.

Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Hvad var det nu det hed? SVAR JA ELLER NEJ De spørgsmål Karin har til publikum er lette og kræver kun et kryds i JA eller NEJ på tipskuponen. Inden tipskuponen afleveres sætter deltagerne en cirkel om den sang, de mener, er den mest populære.

Spændingen stiger, for er dét nummer, som man selv kan li’, nu også favoritten, hos de andre deltagere?
Arrangementet afsluttes med præmieoverraskelse.
Der er kaffe og kage under arrangementet.

VIGTIG HUSK TILMELDING SENEST 15. MAJ



Pårørendemøde i Sorø

Sidste nyt Posted on 4. april 2019 07:47

Mandag den 8/4 kl. 18.30

smiley Pårørendemøde i Sorø, vi mødes på Værkerne kl. 18.30 mødet er kun for pårørende.
Der vil være kaffe og kage kr. 15,-

Værkerne lokale 202
Frederiksvej 27
4180 Sorø

HUSK tilmelding af hensyn til forplejningen smiley



Konference – foredrag på Musholm konferencecenter

Sidste nyt Posted on 4. april 2019 07:38

Foredragene den 11/4 er gratis for lokale medlemmer (medlem af Hjerneskadeforeningen Vestsjælland) – og er for alle, der har kontakt med en person, der har fået en hjerneskade – om det er én selv, i familien, en ven eller blandt kollegaerne, eller om du bare er interesseret

– Husk tilmelding af hensyn til plads og forplejning.

Tilmelding og information:
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland
Lise Kiving, formand
Tlf. 22993972 eller skriv Mail; lise-n@live.dk

Introduktion til hjernens anatomi samt relevans ved hjerneskade!
Rune Rasmussen holder foredrag om
: “Slagtilfælde, også kendt som apopleksi, er den hyppigste årsag til hjerneskade og invaliditet hos voksne i Danmark. Men hvad sker der med nervecellerne, når hjernen bliver ramt af en blodprop? Hvorfor bliver nogle ramt af et slagtilfælde – og hvad kan man gøre for ikke at blive ramt? Oplægget indeholder også eksempler på, hvorledes hjerneskade kan ses og måles. Tillige kommer Rune ind på emner som normale og unormale reaktioner efter at være ramt af hjerneskade, og hvad der kan gøres for bedre eller vedligeholde sine evner. Hvornår er skaden stationær?


JEG KUNNE HVAD JEG VILLE!

Peter Mygind: ”Hvordan jeg overvandt forhindringerne, opnåede succes og blev et stærkere menneske”. Som ungt menneske var det ikke altid lige let at være Peter Mygind. ”Jeg var det sorte får” – ”Der var ingen, der troede på mig”.

Men Peter VILLE! Og dén vilje bevirkede, at det lykkedes! ”Jeg skulle fandme vise dem… og det gjorde jeg!” Peter Mygind deler gerne ud af sine erfaringer, som alle kan lære noget af!

Med forbehold for ændringer i programmet.

Der er ikke cafemøde i Holbæk torsdag den 11/4



« ForrigeNæste »