Hjerneskadeforeningen Vestsjælland inviterer
til et spændende foredrag med neuropsykolog Meik Nielsen.

Onsdag den 10. marts kl. 18.30, som holdes virtuelt på ZOOM

Foredragsholder er neuropsykolog Meik Nielsen, og foredraget
henvender sig til ramte, pårørende, fagfolk og alle øvrige interesserede.

TEMAET FOR FOREDRAGET: ”LIVET EFTER EN HJERNESKADE”

Meik vil fortælle om hjernen samt omfanget og følger efter en senhjerneskade
alt efter hvor i hjernen, skaden er sket. Han kommer ind på de fysiologiske og
kognitive følger af skaden og fortæller om følgesygdomme efter en hjerneskade.
Meik vil også kort berøre forhold om hjernerystelser og stress samt om det
at være pårørende til et familiemedlem, der er ramt af en senhjerneskade.
Tilmelding til Lise Kiving på mail lise-n@live.dk, på mobil 2299 3972 Ved tilmelding venligst oplys dit navn, mailadresse og telefonnummer

På grund af coronasituationen kan vi desværre ikke mødes fysisk,
hvorfor Meiks foredrag foregår virtuelt ved hjælp af systemet ZOOM
på din computer, tablet, iPhone eller iPad.

Du skal have ZOOM programmet installeret på din computer eller
ZOOM App-en installeret på din iPad eller din iPhone før foredraget
starter for at kunne deltage i mødet. Desuden skal du have en god
forbindelse til internettet, så både lyd og billede fungerer godt.

Hjerneskadeforeningen kan desværre ikke tilbyde at hjælpe med den
tekniske opsætning af dit udstyr og forbindelsen til Internettet. Det vil dog
være muligt at teste forbindelsen med os en halv time før foredraget starter.