Arrangementsbeskrivelse – arrangementet kræver tilmelding.
Sammen med Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Hjerneskadeforeningens Lokalafdeling i Vestsjælland, afholder vi Bisidder kursus fredag den 30. september og lørdag den 1. oktober.
Alle med interesse for at hjælpe andre i en svær situation er velkommen.
Dette kursus giver den grundlæggende viden og en række praktiske redskaber, der klæder frivillige på til at varetage opgaven som bisidder for en borger.
Kurset giver en introduktion til lovgivningen og den grundlæggende viden, der skal til for, at man varetager opgaven som bisidder på bedste vis, stiller de rette spørgsmål til myndighed og borger, og ikke mindst bliver i stand til at sætte de nødvendige grænser – også over for den borger man skal hjælpe.
Man skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage i kurset ud over en lyst til at hjælpe andre i en svær situation. Er man (også) motiveret af at man selv har været igennem en svært eller frustrerende forløb med myndighederne, skal man dog være i stand til at sætte sig ud over den frustration eller vrede, man måtte føle i sådan en situation. Det betyder ikke, at man ikke kan være bisidder. Men det kan betyde, at der er sager man skal sige nej til, hvis de minder for meget om det, man selv har været igennem.
Men tænk, hvis borgerne altid forlod mødet med sagsbehandleren eller lægen med en følelse af at være blevet hørt, at man er på ’samme side’ i sagen, og at løsningerne er de rigtige! Det er netop det, en god bisidder er til for.
Kurset starter fredag kl. 10 og fortsætter til kl 16. Om lørdagen starter vi også kl. 10 og slutter cirka kl.16.
Kurset er gratis.
Der er fuld forplejning under kurset.
Kurset afholdes i Sorø på:
Værkerne
Frederiksvej 27 i salen
4180 Sorø
Er du interesseret så giv Lise besked, og hun hjælper med tilmelding.
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland og Center for Frivilligt Socialt Arbejde – Arrangerer bisidder kursus fredag den 30. september og lørdag den 1. oktober 2022
Uncategorised Posted on 24. august 2022 12:26- Kommentarer(0) https://medlemsinfo.hjerneskaden.dk/?p=606
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland får besøg af foreningens socialrådgiver
Uncategorised Posted on 24. august 2022 12:16Besøg af Hjerneskadeforeningens socialrådgiver på Onsdagscaféen i Slagelse
Onsdag den 28. september kl. 14.00 på CSU i Slagelse
Rosenkildevej 88
4200 Slagelse
Hjerneskadeforeningens socialrådgiver Nina Munch kommer og fortæller om, hvad og hvordan medlemmerne kan bruge vores forenings socialrådgivningen.
Har du spørgsmål til Nina, er du velkommen til at spørge – Hvis du har spørgsmål, vil det være en god idé at skrive dem i en mail til Nina, så har hun svar klar, når hun kommer.
Skriv til nina@hjerneskadeforeningen.dk.
Du kan møde Nina på Onsdagscaféen på:
CSU i Slagelse
Rosenkildevej 88
4200 Slagelse
😊 Vi glæder os til at se jer 😊
Af hensyn til forplejningen – husk tilmelding
I den landsdækkende telefonrådgivning sidder socialrådgiver Nina Munch klar til at besvare dit opkald. Rådgivningen på tlf. 6038 4119
- Kommentarer(0) https://medlemsinfo.hjerneskaden.dk/?p=600
Foredrag på Fjordstjernen i Holbæk torsdag den 8. september 2022
Uncategorised Posted on 24. august 2022 12:03Torsdag den 8. september kl. 14.00
Fjordstjernen inviterer til en spændende demonstration, kom hør, se og oplev, hvad en VitaMind-Tavle og VR-briller er.
VIGTIGT husk tilmelding
VitaMind-tavlen er en interaktiv tavle, som kan bruges til kognitiv træning – men også bare til ren underholdning.
VR-brillerne kan give fantastiske oplevelser for dem, som ikke længere har mulighed for at få de oplevelser, de fik tidligere. Men for alle er de en fantastisk oplevelse at prøve disse briller.
Fjordstjernens træningsvejledere kommer og demonstrerer de spændende ny-heder for os.
Det foregår på Torsdagscaféen på
Fjordstjernen,
Isefjords Allé 27,
4300 Holbæk
HUSK tilmelding til Lise Kiving
- Kommentarer(0) https://medlemsinfo.hjerneskaden.dk/?p=598