Hjerneskadeforeningen Vestsjællands AfasiKor Inviterer til sang i Sorø Klosterkirke Torsdag den 15. maj kl. 14.00

Glæd dig til en fantastisk eftermiddag, hvor Afasikoret fra Hjerneskadeforening Vestsjælland har deres sidste øvedag før sommerpausen.
Dato: 15. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 14.00 – 15.00
Sted: Sorø Kolsterkirke

AfasiKoret har igennem det sidste halvandet år trænet deres stemmer og det at synge sammen. Koret synger blandt andet gamle og nyere danske sange og lidt gospel.
Musik og sang har lige fra starten i januar 2024 været med til at give deltagerne livskvalitet i fællesskabet, og mange fortæller, at man bliver så glad og får styrket stemmen, når man synger. Selv de, som har udfordringer med sproget føler, at de er 100 % en del af koret og fælleskabet.
AfasiKoret er en humørfyldt gruppe af medlemmer med en erhvervet hjerneskade, hvoraf mange er afasiramte og deres pårørende. Afasi kan være en af følgerne efter en hjerneskade, hvor bl.a. talen har taget skade.
Efter sangøvelserne er der kaffe og brød på Værkerne.
Arrangementet er støttet af Velliv Foreningen, og vores korleder og musikterapeut Sidsel Villadsen.
Tag venner og familie under armen, og lad os sammen skabe en uforglemmelig eftermiddag med sang i den smukke kirke.
Husk tilmelding til kaffen. Vi glæder os til at se dig!
Selve Sorø Klosterkirke er en oplevelse,
som du ikke må gå glip af – alle er velkommen

Sorø Klosterkirke

Afasikoret fra Sorø