Til rette vedkommende hos Flextrafik!

Hvor er det her et tungt system, I har. Vi stod med et problem torsdag den 6. oktober eftermiddag (klokken 17.17 udenfor Hotel Frederik II i Slagelse), at en handicappet ung mand, der deltog i vores (Hjerneskadeforeningen Vestsjælland) offentlige debatmøde, skulle hjem sammen med en kammerat. Han kom iøvrigt med FLEXTRAFIK til mødet sammen med sin kammerat tidligere på dagen og skulle hentes med FLEXTRAFIK efter mødet. Han skulle som nævnt køre hjem igen sammen med sin kammerat, på samme måde, som da de ankom, da de begge kom fra samme by ca. 40 km herfra. Deres hjemmevejleder havde bestilt turen i forvejen.

Da bilen fra Flextrafik kom, måtte han ikke komme med i bilen. Der var sket et eller andet, og vi fik at vide, at der var noget, der var “smuttet”, og den unge mand var ikke registreret og kunne derfor ikke komme med tilbage sammen med kammeraten. Chafføren ringede til kontoret og spurgte, men nej!, selv om de to unge mennesker bor i samme by og bliver sat af samme sted, nægtede FLEXTRAFIK pure at tage ham med. Han stod ikke i jeres system, som han ellers plejer at bruge sammen med kammeraten. Det er underligt, at kammeraten var registreret, og hans hjemmevejleder havde skrevet en seddel til os om, at de begge skulle hentes kl. 17.10. Vi, som arrangører af mødet, måtte bruge oceaner af tid for det første for at komme igennem til et menneske på jeres central og for det andet forklare situationen uden af få et brugbart resultat. Efter lang ventetid kunne I meddele, at personen ikke var registreret hos jer og ikke kunne komme med. Vi aner ikke, hvem der havde bestilt turen, så det var bare ærgeligt at konstatere, at den unge mand ikke kunne komme med hjem. Det var en underlig fornemmelse, at Flextrafik kørte med den ene person og ikke gav lov til, at den anden måtte komme med, når vi (og de to unge handicappede mennesker) vidste, at de skulle hjem og sættes af samme sted.

Til foreningens og vore venner på Facebook har jeg skrevet: Efter en super skøn dag, hvor emnet på vores debatmøde blandt andet berørte handicappedes manglende hjælp fra kommunerne, var det en lidt underlig at opleve, at Flextrafik som handicapkørsel kunne nægte en hjerneskadet og dårligt gående ung menneske hjælp til at komme hjem, selvom han havde penge med til turen.

Det skete efter vore ellers gode møde, hvor der der var mange gode indlæg, og hvor mange gode og faglige synspunkter kom frem. Mange borgere kunne komme med deres personlige beretninger og historier – det var alt lige fra manglende genoptræning til urimlig ventetid på kørsel, men – alt i alt – en rigtig god dag.

Det et rablende sindsygt samfund, hvor man kan finde på at køre fra en handicappet ung mand, som har svært ved at gå og er totalt ligeglad med, hvordan han kommer hjem. På trods af, at vi efterfølgende skulle holde møde, kørte en fra Hjerneskadeforeningen lige efter Flextrafik med den unge mand, så han kunne komme hjem, da vi ikke havde samvittighed til at han skulle gå hjem.

Hvordan kan man have samvittighed til at arbejde for handicappede på den måde – handler det kun om regler og penge? Så man helt glemmer den medmensklige side af sagen?

Måske skulle Flextrafik tage og justere deres stive og besværlige system, så der er plads til den menneskelige side også. Den unge mand, som er hjerneskadet og meget dårligt gående, står helt uden skyld. Han havde penge med til turen, og jeg kan ikke vide om det er hjemmevejlderen eller Flextrafik, der har lavet en fejl eller en smutter – og det er også lige meget. Det her burde bare ikke ske. Jeg arbejder for handicappede, og det er ikke første gang, at jeg har oplevet et Flextrafik, som absolut ikke er flexibel. Og for øvrigt er deres telefonsystem absolut ikke til at komme igennem med lang ventetid.

Vi har fået mange chokerede reaktioner på denne historie på Facebook, og jeg håber, at I kan bruge denne ulykkelige oplevelse i udviklingen af en bedre service overfor de borgere, som sammen med os andre betaler jeres løn. Jeg ser frem til jeres kommentarer og kan tilbyde jer, at vi i Hjerneskadeforeningen Vestsjælland gerne vil hjælpe jer med at udvikle et betydeligt smidigere og bedre system, så handicappede medborgere ikke skal stå i regn og blæst som ovennævnte unge mand og håbe på, at en eller anden vil køre ham hjem. Så I skriver eller ringer bare – så hjælper vi gerne med et eller to gode råd og evt. et kursus i kvalitet og service til jeres medarbejdere.

Med forarget, men absolut venlig hilsen

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Lise Kiving